Anpartsstalde / Stald Challenger
 
Stald Challenger 2019
Med etableringen af Stald Challenger 2019 er det mit håb at skabe rammerne for et ambitiøst anpartshesteprojekt på ungheste i F-årgangen.

Det er målet at være repræsenteret i de danske årgangsløb for Fårgangen. Projektet er baseret på seks nyblevne 2-åringer, alle efter Great Challenger (US), som har vist sin berettigelse i dansk travavl gennem blandt andet Orali, Tano Bork, Rusty Dust, Only The Lonely, Bikini, Cuba Libre Ice, C D, Valokaja Hindø, Patricia Hastrup og Confidence.
 
Projektet vil endvidere være baseret på anvendelse af anerkendte catchdrivere i stort omfang.

Styrken ved projektet er, at næsten uanset hvordan den enkelte hest måtte udvikle sig, så vil der altid være heste at følge i løb.
 
Udover de sportslige mål, vil projektet også indeholde sociale elementer.
Der vil blandt andet hver sommer blive arrangeret grillaften på Hovhedegaard Hestecenter samt andre ting i tilknytning til hestenes løbsdeltagelse.
 
Det er desuden mit håb, at etableringen af dette anpartshesteprojekt kan give inspiration til at der igangsættes andre projekter til gavn for hestevæddeløbssporten i Danmark.

Velkommen til projektet!
 
Travtræner
Kaj Jensen

 

 
Projekt Stald Challenger 2019
Travtræner Kaj Jensen udbyder et anpartshesteprojekt omfattende seks nyblevne 2-åringer, som alle har Great Challenger som far.
Projektets indhold og hovedvilkår er beskrevet herunder.
 
Formål med projektet
Der er tale om et unghesteprojekt, hvor hovedformålet er deltagelse i de danske årgangsløb for F-årgangen.
 
Antal anparter
Der udbydes 50 anparter. En anpart kan erhverves af flere personer i forening, dog således at der udpeges én person, som varetager alle økonomiske forhold vedrørende anparten.

Projektets løbetid
Projektet løber til udgangen af 4-årssæsonen for F-årgangen, dvs. december 2021. Der kan ikke træffes beslutning om forlængelse af projektets løbetid. Ophører travtræner Kaj Jensen som registreret travtræner inden projektperiodens udløb, ophører projektet ved salg af projektstaldens heste som anført under afsnittet om projektophør.
 

De seks 2-åringer omfattet af projektet

Alle er tilkørt af travtræner Kaj Jensen og er godt på vej. Det forventes, at minimum et par stykker vil være klar til 2-åraløbene.
 
Dyrlæge Jonas Nørgaard fra Højgård Hesteklinik har foretaget en handelsundersøgelse af alle seks, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.

Følg os på Facebook

 

Fabiola K

hoppe efter Great Challenger
e. Farina K v. Lindy´s Crown
 

Ferrari Gardenie

hingst efter Great Challenger
e. Stella Garbo v. Legendary Lover K
 

Forever Ice

hingst efter Great Challenger
e. Jolly Dusty v. S J´s Photo

Fox On The Run S (S)

hingst efter Great Challenger
e. Glory Best v. Muscles Yankee

Freestyle

hoppe efter Great Challenger
e. Honda Gilbak c. Victor Victor

Funny Gardenia

hoppe efter Great Challenger
e. Lady Windswept v. Eartquake
Hovhedegård Hestecenter v/Jeanette og Kaj Jensen | Storhøjvej 3, Guldbæk, 9530 Støvring  | Tlf.: +45 61 75 36 68